I dag begynder 4 ugers sejltur i vores nye båd, en bianca queen 33, som forhåbentlig bringer os til Skotland. Lige nu har vi dog kun passeret Hals ved Limfjordens munding.

Sejleroplevelser
Har prøvet at støbe lidt forskelligt, med forskellige metoder. Fuglebade støbt over et rabarber blad er meget oppe i tiden lige nu. Fik fat i et, som vi så har lavet en glasfiber form ud fra.
På en gammel båd bliver vinduerne også gamle og slidte. vores trængte til udskiftning.
Efter som motoren ikke virkede som den skulle, måtte vi have fat på en anden. det blev en Volvo Penta MD2001 renoveret. Hvilket også betød at vi måtte skifte sejldrevet til S120 drev, og en ny membran. Puha det er dyrt at være bådejer.
Vi har været så heldige at finde en næsten ny kaleche. Det er godt nok til en anden bådtype, men med lidt tilpasning er den super. Vi har sat “rullegardiner” for vinduerne, så vi kan bade i cockpittet. Det er lavet med 2 bøjler og lynes på den store sprayhood.
Vi har valgt at sætte en kompressor køleboks der er så effektiv at den også kan fryse ned til – 20 grader. Det kan køre på både 12 v og 220 v. Der er åbning i toppen og det er monteret i bagbords kistebænk i cockpittet. For at det ikke skal bliver overophedet i det lille rum har vi sat en 12 v blæser beregnet til computer, som vi tænder efter behov.
Der er vel lidt af et luksusdyr i os alle. Så vi har installeret en lille vandvarmer af den slags der bruges i campingvogne. Det er vi utrolig glade for, da vi også har købt en håndbruser med elmotor. En 10 liters spand er nok til 2 voksne.