Her kommer billeder fra vores tur til Utsira.




Sejleroplevelser
På en gammel båd bliver vinduerne også gamle og slidte. vores trængte til udskiftning.
Efter som motoren ikke virkede som den skulle, måtte vi have fat på en anden. det blev en Volvo Penta MD2001 renoveret. Hvilket også betød at vi måtte skifte sejldrevet til S120 drev, og en ny membran. Puha det er dyrt at være bådejer.
Vi har været så heldige at finde en næsten ny kaleche. Det er godt nok til en anden bådtype, men med lidt tilpasning er den super. Vi har sat “rullegardiner” for vinduerne, så vi kan bade i cockpittet. Det er lavet med 2 bøjler og lynes på den store sprayhood.
Vi har valgt at sætte en kompressor køleboks der er så effektiv at den også kan fryse ned til – 20 grader. Det kan køre på både 12 v og 220 v. Der er åbning i toppen og det er monteret i bagbords kistebænk i cockpittet. For at det ikke skal bliver overophedet i det lille rum har vi sat en 12 v blæser beregnet til computer, som vi tænder efter behov.
Der er vel lidt af et luksusdyr i os alle. Så vi har installeret en lille vandvarmer af den slags der bruges i campingvogne. Det er vi utrolig glade for, da vi også har købt en håndbruser med elmotor. En 10 liters spand er nok til 2 voksne.
Vi var simpelthen blevet så træt af det gamle sprit apparat. Derfor har vi investeret i et nyt komfur på gas med ovn. Det er bare så dejligt.
Når man er ude og sejle, kan der ikke være for lidt skabsplads. Derfor blev der bl.a. lavet små skabe i forkøjen. Bemærk på første foto, at ankerbrønden er bygget om, så der er mere benplads.