Sverige og Norge 2014

Super varme og vindstille. Sommeren i Danmark kan vi ikke klage over. Vi sejler afsted mod Sverige med Molly ombord. Vi skal mødes med Lars’ bror Martin. Han fik dog motorstop allerede før Sæby, så vi måtte sejle tilbage og tage ham på slæb. Det viste sig senere at han havde fået diesel pest ombord og måtte købe en lille brændstof tank. Det blev og til et lille smut til Norge.

Martins båd
Martins båd
Dorthe får kølet fødderne
Dorthe får kølet fødderne
Så er det Lars der skal køles ned
Så er det Lars der skal køles ned
Pause i sejlladsen
Pause i sejladsen på en lille klippeø
Stabler af sten lavet af besøgende på øen
Stabler af sten lavet af besøgende på øen
På vej ind til Marstrand
På vej ind til Marstrand
Ser på de flotte huse i Marstrand
Ser på de flotte huse i Marstrand
Skærgårds stemning
Skærgårds stemning
Molly er gået i land
Molly er gået i land i Norge
Frokost på de varme klipper
Frokost på de varme klipper
Skønt vejr og dejlig afslapning på klippen
Skønt vejr og dejlig afslapning på klippen
Kragerø rådhus er bare så flot
Kragerø rådhus er bare så flot
Griller på klipperne sammen med Martin
Griller på klipperne i Norge sammen med Martin
sammen med martin
Vi ligger for anker sammen med Martin i Norge
Når vi har hund med og ligger for anker, er det godt med en gummibåd
Når vi har hund med og ligger for anker i Norge, er det godt med en gummibåd
Det er varmt selv for Molly så hun køler fusserne
Det er varmt selv for Molly så hun køler fusserne
Lars og Molly bliver luftet
Lars og Molly bliver luftet
lars
Lars får sig en svømmetur, dejlig afkølende i Norge
Så smuk solnedgang i den svenske skærgård
Så smuk solnedgang i den svenske skærgård
Turen hjem i vindstille vejr. Vi fik ikke brugt sejlene meget på den tur
Turen hjem i vindstille vejr. Vi fik ikke brugt sejlene meget på den tur
Farvel til Sverige
Farvel til Sverige og Norge

 

Retur fra Anholt 17 – 5 – 2014

Står op kl 08.00 hvor vi får en dejlig morgenmad med blødkogt æg og diverse. Vi betaler 150 kr i havnepenge og 10 kr for strøm 3 kw.

Vi tager tidlig frokost som består af en gang lasagne. Efter som sæsonen ikke er begyndt på Anholt endnu, sker der ikke så meget og der er ikke noget som har åbent endnu. Derfor beslutter vi os for at sejle hjem igen. Så kan vi da i det mindste sige at vi har været her. Vi får pakket sammen og klar til afgang kl. 13.00. Det har trods alt været en hyggelig tur her til Anholt, hvor vi fik gået lidt tur og set lidt af øen. Vi kom bare et par uger for tidligt, til at der sker noget.

På turen hjem har vi vestenvind og høj sol. Der er 24 grader i kahytten. Caroline har igen indtaget fordækket hvor hun nyder solen, med dyne, pude og tæppe. Molly er med foran og ser på skumsprøjt.

Kl. 14.56 er vi forbi de kæmpe havmøller. Der er 118 ialt. De er vildt store. Vandet, er stadig utrolig roligt, så Caroline snupper sig en portion koldskål.

Vores gennemsnits fart er 6.4 kn, men jo tættere vi kommer på Jylland jo mere søgang bliver der. Kl. 17.45 kan vi tydeligt se land igen, så der er ikke så langt endnu. Vinden aftager. Vinden aftager, så vi sejler mere stabilt og roligt nu, med en fart på 6 kn.

Kl. 19.00 bliver storsejlet taget ned og vi er næsten i Mariager fjord. Vi ser noget svømme i vanden og det viser sig at det er en hjort der svømmede over fjorden, og lidt efter dukker ryggen af et marsvin op flere gange. Vi overnatter ved en ankerbøje og nyder en flot aften.

 

Det har været dejligt at have autopiloten til at styre for os, så vi har haft bedre tid til at nyde turen.

Vi rammer igen plet med at komme gennem Hadsund broen, ankomst 08.55. Der er kun os som skal ind, mens der er 3 der skal ud.

Kl. 09.40 er vi sikkert tilbage i Vive havn efter en dejlig tur, og Molly kan igen komme i land og få tisset af. Kl. 10.00 er bilen pakket og vi køre hjem.

Videre mod Anholt 16-5-2014

Lars vågner tidligt, allerede kl 05.00, så han har allerede gjort klar til afgang og vi starter ud kl. 06.00 med dejlig varm kaffe. Molly har vænnet sig til at sejle nu, så det er dejligt.

Kl. 07.20 kan vi skimte fyret ved indsejlingen til Limfjorden. Båden gynger lidt, men vi har medvind, så der er ikke noget med skumsprøjt. Caroline og Molly er igen gået i kahytten og sover allerede igen. Solen er så småt ved at brænde igennem skyerne. Farten ligger mellem 4.6 og 5.6 kn for storsejl og motor.

Kl. 09.00 kan vi så småt begynde at skimte Anholt havmøllepark i det fjerne. Kl. 09.30 er solen slået igennem skyerne, men da vi sejler mod øst skygger sejlene for den og det er stadig køligt.

Kl. 10.40 er vi nået frem til havmøllerne, får vendt storsejlet til bagbordside, og så kommer der sol i cockpittet, så nu kan vi få glæde af solens varme. Nu kan vi også ane Anholt fyr i det fjerne.

Molly nyder solen og Caroline står op for anden gang i dag. Hun sidder på fordækket som en galionsfigur og holder udkig.

Hvor er Anholt?
Hvor er Anholt?
Caroline på fordækket
Caroline på fordækket

Kl. 12.45 vel ankommet til Anholt i høj solskind. Toiletterne inspiceres, der er meget beskidt. Derefter spiser vi frokost, hvoraf det meste af pålægget er glemt hjemme. Efter frokosten får vi en velfortjent kop kaffe.

Vi har mange problemer med at signal på både radio og tv. Det viser sig at der er kommet vand i antennekablet.

Hen under aften går vi en tur på stranden og får lige dyppet tæerne, uhhhfff det er koldt.

I dag har vi sejlet 40.6 sømil, Øster Hurup til Anholt. Brugt 10 l. diesel

Første tur med Lykke 15-5-2014

I dag er vi taget på vores første tur med vore Maxi 77 “Lykke”. Vi har bestemt os for at det skal være til Anholt, med en overnatning i Øster Hurup. Ombord er vores hund Molly (dansk svensk gårdhund) Caroline, Dorthe og Lars.

Anholt
Caroline og Molly på Anholt

Vi starter ud after en lang dag på arbejde, så vi var først klar til afgang kl. 15.15. Vejret er skønt, let medvind ud af fjorden og strømmen i den rigtige retning. Caroline falder i søvn efter 1½ time og Molly blev søsyg og kastede op efter 2 timer.

Man bliver træt når man er på vandet
Man bliver træt når man er på vandet

Den gode vind og strømmen gav os en fart 7.6 kn. med både storsejl og motor. Vi nåede lige frem til Hadsund broen tids nok, så vi skulle kun vente 5 minutter på at den skulle gå op kl. 16.00.

Lars nyder at stå ved sin nye autopilot, han føler sig som da han var 18 år igen og sejlede i sin gamle Maxi 77, Søvind.

Molly søsyg og pakket godt ind
Molly søsyg og pakket godt ind

Efter vi har forladt Mariager fjord, begynder det at blæse op fra vest, så Dorthe fryser og Molly pakkes ind i et tæppe. Vi ankommer til Øster Hurup til planlagt tid kl. 19.30. Vi bliver enige om at købe grillmad, men der er selvfølgelig lukket, så vi bliver nødt til at gå ind på resturanten ved siden af. Der er maden så også dobbelt så dyr.

Caroline får nacho med kylling, der smager af fisk, til 89 kr. Lars og Dorthe får et stjerne skud til 111 kr. pr stk. Velbekomme.

Carolines veninde, Camilla kommer et smut forbi, da hun er i sommerhus med sine forældre.  Senere på aftnen tager vi et spil uno, som Caroline selvfølgelig vinder stort.