Videre mod Anholt 16-5-2014

Lars vågner tidligt, allerede kl 05.00, så han har allerede gjort klar til afgang og vi starter ud kl. 06.00 med dejlig varm kaffe. Molly har vænnet sig til at sejle nu, så det er dejligt.

Kl. 07.20 kan vi skimte fyret ved indsejlingen til Limfjorden. Båden gynger lidt, men vi har medvind, så der er ikke noget med skumsprøjt. Caroline og Molly er igen gået i kahytten og sover allerede igen. Solen er så småt ved at brænde igennem skyerne. Farten ligger mellem 4.6 og 5.6 kn for storsejl og motor.

Kl. 09.00 kan vi så småt begynde at skimte Anholt havmøllepark i det fjerne. Kl. 09.30 er solen slået igennem skyerne, men da vi sejler mod øst skygger sejlene for den og det er stadig køligt.

Kl. 10.40 er vi nået frem til havmøllerne, får vendt storsejlet til bagbordside, og så kommer der sol i cockpittet, så nu kan vi få glæde af solens varme. Nu kan vi også ane Anholt fyr i det fjerne.

Molly nyder solen og Caroline står op for anden gang i dag. Hun sidder på fordækket som en galionsfigur og holder udkig.

Hvor er Anholt?
Hvor er Anholt?
Caroline på fordækket
Caroline på fordækket

Kl. 12.45 vel ankommet til Anholt i høj solskind. Toiletterne inspiceres, der er meget beskidt. Derefter spiser vi frokost, hvoraf det meste af pålægget er glemt hjemme. Efter frokosten får vi en velfortjent kop kaffe.

Vi har mange problemer med at signal på både radio og tv. Det viser sig at der er kommet vand i antennekablet.

Hen under aften går vi en tur på stranden og får lige dyppet tæerne, uhhhfff det er koldt.

I dag har vi sejlet 40.6 sømil, Øster Hurup til Anholt. Brugt 10 l. diesel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.